Logo rework
Visuel identitet
Webdesign
Website bygget in Webflow
Diverse trykte materialer.
Design
Rådgivning om print produktion
Jonathan Filskov– Fotografi
Landskabsarkitekterne fra By Rum Skole havde i nogen tid haft lidt rod i deres mange forskellige typer formidlingsmateriale. Deres kerneydelser er projektkurser, workshops og rådgivning til skoler, ungdomsklubber og andre aktører, der arbejder med unge - og i dette arbejde er der en del aflevering af materiale, både til kunder og børn/unge. De havde derfor brug for hjælp til at genopfriske deres logo, udvikle det til en visuel identitet og implementere det på en række medier, herunder et nyt website og på diverse trykte materialer.
Det nye logo er en opfriskning af deres eksisterende logo. En visuel identitet blev udfoldet omkring logoet med en opdateret farvepalette, nyt valg af skrifttype og nye grafiske elementer. Den visuelle identitet blev implementeret på både et nyt website og en bred vifte af trykte materialer som visitkort, brochurer, sagspræsentationer, klistermærker og diasskabeloner til Google Workspace og mere.
Det gamle logo.
Kunden ønskede at bevare logomærkekonceptet.
Logo rework.
Jeg lavede en opfriskning med en opstrammet version af mærket, oprydning af skriftdesign, stregtykkelse, mv.
Opryddede vektorer
Justeret knibning
Opstrammet bogstavjustering
Skriftvalget skulle tilgodese at alle medarbejdere skulle kunne tilgå den, på både desktop-projekter og mens de arbejder i Google Workspace-pakken, uden at det skulle koste en bondegård. Den gratis skrifttype Work Sans blev valgt til den visuelle identitet, da det er en smuk humanistisk skrifttype med stor fleksibilitet. For at holde fornemmelsen i den visuelle identiet let og luftig, har vi etableret en regel om, ikke at bruge skriftvægte, der er tykkere end Medium.
Det grafiske element er baseret på logomærkets form. Simpelt nok. Men målet om at gøre det genkendeligt blev opnået.